Ny fortælling fra Hieroglyf
Den der kom til det land ville aldrig mangle føde
Uddrag
Hieroglyf 2012:


1982
Sjælland


Marie

Marie hørte en lyd og så op fra sin lille kassettebåndoptager.
Tågen bag bilen blev opløst i et stærkt lys, og en selvlysende rød farve nærmede sig i fuld fart.
Hendes far rykkede hårdt i rattet, så de havnede ude i vejkanten,
og en ambulance fór forbi dem med hylende sirener og blå lys, der med det samme blev væk igen. Hun pressede næsen mod vinduet og kiggede efter den.
Cykelreflekser, tænkte hun. Hun havde fået en i børnehaven, i lige den farve ambulancen havde.
En flad bamse, der skulle hænge og dingle i jakken.

Far svingede ud på vejen igen og de fortsatte turen.
”Babubabubabuwiuwiuwiuwiu”, sagde hun ind i båndoptageren. Hendes far kastede et hurtigt blik på hende i bakspejlet.
Hun nåede at se grimassen. Det kaldte hun den;
et underligt lille ryk ved næsen og den ene side af overlæben. Den plejede at betyde: Lad være med det!

Hun kiggede ud af vinduet. Hun så et træ komme til syne i tågen og næsten med det samme forsvinde igen.
Et halvt hus. Den anden halvdel. En mark, en mark, et træ. En ny mark. Hun lukkede øjnene.

Den tørre luft fra bilens varmeblæser, sved i næseborene.
”Åhh.. uhh.. Jeg er spærret inde.... der er ingen vand herinde... hjælp mig Baaatmaaaand”,
sang hun på en melodi hun selv lavede. Ny grimasse i bakspejlet.
Meget forsigtigt rullede hun vinduet ned, så hun lige akkurat kunne stikke næsen ud af den lile sprække. Som en hund.
Den våde tåge var dejlig blød i næsen. Luften buldrede ind gennem vinduessprækken.
”Luk vinduet, her bliver koldt”, sagde hendes far. Maries far.
Marie lukkede med det samme, og kastede sig tilbage i sædet.
”Er vi der snaaart?”
”Vi kan høre radioavis”.
”Nejjj far...!” Men han havde allerede tændt.

Lidt længere fremme blev de standset. Ambulancen holdt på vejen. Der var også en politibil. Begge med blå blinkende lygter.
Marie stirrede ud af ruden. Mænd i selvlysende tøj havde spredt sig ud over vejen.
”Lad være med at kigge”, sagde hendes far. Men hun havde allerede set kvinden. Hun lå på jorden.
Det var som om hun havde taget den hvide tåge på. Og Marie vidste godt hvem det var.

De kørte resten af vejen i tavshed.



børnekor

Dengang mor og far var ganske små
måtte voksne faktisk gerne slå
en på skrinet hvis man var lidt fræk
være artig ellers fik man smæk
Alt det vrøvl de voksne sa'
var til at grine af:
Knæhøj karse var helt kodyl og skæppeskøn!

Fra "Helt kodyl og skæppeskøn"/Tekniktiktak

Læs rejsebeskrivelser fra Bangkok 2004:

Nat og dag flyder sammen paa saadan en tur og vi er ikke rigtig klar over hvem vi eller hvorfor. Pludselig er vi i Bangkok.

tilbage til snemanden