tilbage til Dorte



Rejse med børn

dorte rejsetanker

I 2004 rejste vi med vores børn til Asien i 3 måneder. Det var en stor succes, og en oplevelse vi gerne ville gentage. Men nu er de ikke børn længere, går i Gymnasie og 8. klasse, hvor man ikke bare kan tage væk i en 3 mdr.s tid.
derfor blev det i 2012 til 3 uger i Peru, i sommerferien, hvor flybilletter sælges til højsæsonpris - det var der ikke noget at gøre ved. Og selvom de ikke er børn længere, er det RIGTIG GODT at tilbringe 3 uger sammen på slap line, hvor vi alle er blevet udfordret på syn, smag, lugt, hørelse, sprog, varme, kulde OG oplevelsen af at klare 4200m høje bjergpas. Herunder nogle få billeder, samt en anbefaling af jungleguide (start fra Cusco). Hvis I planlægger rejsen selv, kan I roligt bruge Carmen og William hos Amazon Wildlife Peru


Gade i Cusco, Vera & Hjørdis


Morgenmad i bjergene




Dead Womans Pass, Incatrail på vej til Machu Picchu




Amazonjunglen, Manu







Juliaca, Peru




Dorte og Hjørdis på Titicacasøen



Her billeder fra vores rejse i Asien i 2004. Vera og Hjørdis var 9 og 5 år gamle

Rejsebeskrivelser kan du læse på Skogerups Rejsefeberside.

Vera og Hjørdis på hotelværelse i Kina

Noget af det bedste, ifølge børnene, var at komme til et nyt hotelværelse. En overskuelig verden, deres "eget" sted. Her skal vi bo altid! Det var deres indgangsbøn, og så tog de rummet i besiddelse.

Det er nemt at strande i storbyerne. Her forsøger vi at komme ud på landet i Kina

Hjørdis i bussen, med blomsterkrans Vera med blomsterkrans



Her, en anden bustur, tidligt om morgenen, på vej til Pandaparken i Chengdu

Pandaer er bare helt vildt nuttede, og vrinsker lidt ligesom små heste


Vi rejste langt! Skulle besøge vores ven i Kina, men ville også gerne have noget sol og badeferie. Så vi startede i Thailand, og rejste de mange, mange tusinde kilometer til Beijing. Meget godt at have et mål: Vi er på vej nordpå, for at besøge Wang Qiang.

Endnu bedre var det, at møde andre familier med børn undervejs!



morgenmadssted i Kina
At bruge en forældreorlov til at tage på en lang rejse, er lidt af et paradoks. Forældreorlov er noget man holder for at være mere sammen med sine børn. At rejse om på den anden side er jorden, er noget man gør for sin egen skyld - børnene er i udgangspunktet ligeglade, de ville trives hvor som helst - måske er det endda lidt surt at skulle undvære kammerater og svømning og daglige rutiner.

Hjørdis, som var 5½ da vi rejste, ville hellere rejse hen til et sted vi havde været før. Vera, som var 9½, var mere frisk ved udsigten til at se nye verdener, og måske lære engelsk.

Det, at børnene kan trives hvor som helst, når bare de er trygge, gør det til noget helt særligt at tage på eventyr sammen med børn: De skaber hurtigt en behageligt hverdagsagtig stemning i et hvilket som helst lurvet hotelværelse, i en hvilken som helst afkrog af verden. Og man er dejligt befriet for at piske rundt for at nå at se alle seværdigheder, for det er slet ikke der børnenes hovedfokus ligger.

Hjørdis ved indgangen til kejserens palads i Beijing

Vi fik ofte spørgsmålet: "Hvad gør I med børnene, når I skal se alle de kulturelle ting?" Svaret var enkelt: "Vi gør ingenting. Vi springer dem bare over". Det kan måske, som voksen, være skuffende, men ærlig talt også en lettelse. Vi kunne nøjes med at se de ting vi havde virkelig lyst til, og som vi kunne overkomme sammen med vores børn. Og til gengæld fik vi altid en hjælpende hånd af børnene, når vi var ved at gå i voksen-panik over at være havnet det forkerte sted på den forkerte årstid. For det var udelukket straks at haste videre - det dur ikke med børn, de strejker hvis det går for stærkt. Og børnene syntes altid det var perfekt!! ikke at have andet at lave, en at spille kort på gulvet i hotelværelset det meste af dagen, afløst af tegnefilm på vietnamesisk, når fjernsynet virkede. Så simpelt kan livet være!

Man kan f.eks lege at man er to fattige piger, som en bamhjertig forbipasserende (mor) serverer pose-nudelsuppe og grøn te for



Hanoi



Her indtager Vera og Hjørdis et hotelværelse i Hanoi

5-stjernet hotel



Hjørdis på balkonen

udsigt fra værelset

Langsomt men sikkert finder man ind i stedets rytme, bliver en del af gadebilledet, og opdager hvad stedet har at give.

Vi fik en slags motto undervejs: Hvor er det smukke ved det her sted? For det var der altid, hvis vi gav os tid til at vente på at det dukkede op. Selv efter dage med sviende hjemve og følelse af meningsløshed. Det var der altid.

Vera og Hjørdis slipper for at gå selv med de tunge tasker.



vi venter på toget sammen med alle de andre


Med toget op gennem Kina


gade i xian gaderestaurant i Kina, hvor Vera bestemt syntes hun kunne se små orme i suppen. Det ødelagde appetitten, selvom det ikke passede. efter aftenens måltid


Tarracottasoldaterne i Xian var en stor oplevelse

tænk engang: Man kunne købe en hel hest på terracottamuseet. Synd der ikke var plads i rygsækken.

En vigtig forudsætning for at børnene føler de kan overskue situationen, og kan fungere som harmoniske buffere overfor den store ukendte verden: Mor og far må ikke være bange (ikke så meget i hvert fald). Derfor boede vi ikke så billigt som vi kunne have gjort. "Hard-core" single rejsende i aldersklassen 18-55 var mildt overbærende. Vi tog heller ikke den 24 timer lange bustur ad grusbjergveje indover Laos - som jeg personligt ville have syntes var et rigtigt eventyr. Vi tog heller ikke på hike i tigerspringskløften i sydvestkina. Heldigvis bor vi jo så tæt på Norge, som sagtens kan måle sig med Kina, og hvor det er tilladt at bevæge sig rundt i hele terænnet - også udenfor de indhegnede trægangbroer.

Med disse enkle forholdsregler havnede vi i en situation, hvor vi var sammen om at klare det. Ikke så meget "ti nu stille unger, det her klarer de voksne", men nærmere: "Det her aner vi ikke hvordan man gør (og slet ikke på kinesisk), er der nogen gode forslag?" Dejligt, også for børnene, at være i en situation, hvor vi er nødt til at hjælpes ad.


yes, det er chili


Har du ting du gerne vil spørge om - i forbindelse med rejser med børn, Peru eller Asien, så kontakt os! hieroglyf snabela gmail.com